
Med min baggrund som folkeskolelærer, har mit arbejde primært bestået i at møde de unge i øjenhøjde og skabe en god relation.
Jeg har arbejdet med unge i mange forskellige kontekster og på forskellige områder; Både specialområdet, fagligt og unge i mistrivsel.
Mit mål er derfor at skabe en god relation og dialog med unge, der mistrives eller befinder sig et svært sted i livet.
Jeg ved, at det kan være svært at finde det rigtige tilbud og ventetiden mellem kan være lang.
Her kommer mine kompetencer ind i billedet som en mentor, der er et mellemled, en følgesvend og en sparringspartner på sidelinjen.
En kontaktperson for den unge person og de pårørende, der står til rådighed.
Som mentor for unge, kan jeg bidrage med:
At være en relation hos den unge, der skaber tryghed
Mentale strategier og redskaber
At skabe struktur, ro og overblik
At være en kontaktperson og livline i ugens 7 dage
At finde fællesskaber der kan gavne trivsel
At deltage i eksterne samtaler vedrørende den unges trivsel